Roulette Tendenzspiel - Paroli

Savner graf over mørketal af corona-tilfælde i Danmark.

Jeg er ikke den store haj til matematik, men jeg kan dog regne ud, at med den vækst som coronavirus har haft den sidste uges tid, er der væsentligt flere antal smittede end der er registrerede tilfælde.
Jeg oplever en stigende tendens til at folk tror at smittespredningen er mindre siden at regeringen har ændret strategi, grundet at der er færre registrerede tilfælde og tror at det ville værre godt for den danske befolkning, hvis alle kunne se hvordan at virussen potientelt spreder sig.
Jeg savner derfor en graf/ligning som kan udregne "mørketallene" for sygdomsspredningen i Danmark, som tager udgangspunkt i de første tilfælde af sygdommen herhjemme og den potentielle stigning.
Jeg håber at der er nogle kloge hoveder derude som vil hjælpe mig i denne færd af nysgerrighed og nervøsitet.
submitted by BtheSquare to Denmark [link] [comments]

Et kig ind i fremtiden

Jeg er på det seneste begyndt, at tænke lidt over, hvordan min økonomiske fremtid frem mod pensionsalderen kan se ud. Jeg er 27 år så der er stadig et rigtig godt stykke tid til at jeg når den relevante alder, men alligevel føler jeg at det er nu, eller i hvert fald indenfor de næste år at jeg skal have en plan og strategi for mit økonomiske liv kan se ud (forhåbentlig) når den dag kommer, omend det måske lyder spøjst i mine ører.
Jeg er som sagt 27, og efter en del år på SU, dagpenge m.m landede jeg for nogle år tilbage en læreplads indenfor mit fag, hvor jeg regner med at kunne fortsætte når jeg er udlært. Gennem mit arbejde har jeg en pensionsordning hvor min arbejdsgiver betaler 8 og jeg selv 4% Opsparingen forvaltes af Skandia, og der er skruet helt op for risikoen. Sidste år formåede de lidt over 20 % i afkast, men når jeg kigger på mine samlede indbetalinger og afkastet efter alt er betalt, så er der altså stadig lidt lang vej hjem til en fed pensionstilværelse, taget i betragtning af at der kan forekomme modregninger m.m i en evt folkepension når den tid kommer.
Jeg er på det seneste begyndt at smide lidt penge i en månedsopsparing på Nordnet, pt kun i Sparindex fonde (for at undgå lagerbeskatningen ved ETFere). Men jeg er også begyndt at kigge på andre produkter herunder aldersopsparing, aktiesparekonto osv. Når jeg kigger ned over alle de forskellige produkter og forskellige regler, ja så er det nemt at blive rundtosset, og spørgsmålet er om de produkter overhovedet er relevante, eller om jeg fortsat bare skal blive ved med at smide penge i månedsopsparingen.
Pt har min tanke og strategi bare været at overføre 500,- fast til månedsopsparingen og lade den passe sig selv, og når jeg synes at have sparet nok op ved siden af, ville jeg begynde at kigge på egentlige aktieposter, der er dog en ret bred konsensus om at man gerne skal smide 15-20000,- pr aktie for at det giver mening ift kurtage m.m.
Egentlig er min umiddelbare tanke og strategi at være en "fornuftig langsigtet investor", jeg har derpå også udset mig lidt forskellige selskaber som jeg finder interessante at investere i når tiden kommer, men selv om jeg ikke føler kapitalen er der (endnu), så kan man jo godt lave lidt forarbejde og holde øje :-)
Men hvad er jeres strategi for fremtiden og alderdommen? Tendensen jeg hører lige nu fra forskellige sider er endda også, at en del bankrådgivere ved f.eks. huskøb ikke længere medregner at der for min generation er noget der hedder folkepension - primært grundet at vi lever længere, en tendens til at folk bliver mere på arbejdsmarkedet osv, og at de derfor i deres 'rådgivning' anbefaler investering hvis man ikke allerede er gået i gang.
Hvad gøtænker i andre?
submitted by Mshx1 to dkfinance [link] [comments]

Forord til bogen "Liberalfascismen" af Peter Neerup Buhl

Verden på hovedet
Egentlig er de evindelige fascismestemplinger mig imod. "Fascisme" er jo blevet et blot prædikat, der hæftes på noget, man ikke kan lide. Modsætningen til "progressiv", som er et ligeså tomt og misbrugt plusord. George Orwell advarede i 1946, med rette, imod at trivialisere fascismebegrebet: "Eftersom du ikke ved, hvad fascisme er, hvordan kan du så kæmpe mod fascisme?"
Alligevel har jeg valgt at bruge "liberalfascisme" som den mest rammende betegnelse for de aktuelle Europæiske mainstreampartiers idelogi, dækkende næsten hele spektret fra den "venstre-" til "højre"-fløjen. Simpelthen for at bruge de herskendes egne begrober imod dem selv, for at pointere, at de kaster sten fra et glashus, når de udpeger såkaldte populister som en ny fascistisk trussel.
Målet er dermed bredere, end når konservative, amerikanske skribenter taler om "liberal fascism", hvor der hentydes til fascistiske elementer i specifikt venstreprogessive ("liberal") holdninger, mens jeg i høj grad også ser fascistiske elementer i selvudnævnte borgerliges eller blå bloks bestræbelser.
Dette er ikke kun mudderkastning, en hævn for den mishandling af den nationalsindede opposition, som jeg har oplevet gennem fire årtier. Som Raymond Aron siger jeg med tanke på politik "Jeg er interesseret i ordforrådet og begreberne." Og som Kristian Tørring skriver i Egohumanisterne, bliver den, der taler om det danske folk automatisk koblet sammen med nazisterne. Tyranniet starter i ordene, men det som et tveægget-sværd. Mens man uundgåeligt vil finde en række ret tilfældige ligheder mellem nazismen og nutidens nationale holdninger i en helt anden situation, hvor udfordringen er en hidtil uset konkret tredjeverdens-indvandring, er det ikke ligegyldigt at andre og dybere ligheder, i den måde ideologien håndteres, kan findes mellem nutidens vestlige politiske mainstream og 30'ernes fascistiske strømninger. De elitære, de politisk-korrekte overfusning af nationalsindet minder jo tit, ikke uden grund, om nazidommerens Roland Freislers fremfærd. Men også ligeheder i positiv stræben. Formålet med nærværende bog er at få de såkaldte politiske korrekte til at stikke deres renfærdigt fremragende pibe bare en smule ind.
Mens Donalds Trumps løfte om en grænsemur er typisk bruges som argument for at placere ham nær fascismen, var fascismen dog primært en ekspansiv og imperialistisk bevægelse, hvis dæmoni netop ikke lå i at være sig selv nok, men at herske over andre. Her er både moderne mainstream-borgerlige og socialister mere i tråd med fascismen end den argerste populistiske nationalist. Idealtypen er Sverige, der jo menes at være modellen for alverdens samfund, og hvis regerings politiske engagement siden Palme-æren siges at tiltage med afstanden til Sverige, mens egne borgere kommer i anden række.
Sverige er da også typeekspemplet på den moderne liberalfascisme, med storhedsvanvid iblandet repression og nationalpsykotisk stræben mod "der Untergang": En selv-erklæret "humanistisk stormagt", der, som udtrykt af den tidligere statsmininster Reinfeldt, ikke ser noget problem i at modtage mange flere indvandrere, fordi man jo har "plads nok". En lebensraum-politik med eget folk som offer. Som under fascismen vil den svenske elite realisere et nyt menneskeideal, der imidlertid også betyder, at udtryk for svenskheden, som den var før indvandringen undertrykkes (etniske svenske højtider og symboler stemples som racistiske, sproget gøres ideologisk rent, i medier og PR promoveres fremmed-etniske, mens blondt er odiøst).
Med det næsten universelle ønske blandt parlamentarikere om "'Én verden", der vel kunne forstås psykologisk i nogen tid efter 2.verdenskrig er i drag transformeret til mere reel og mindre ideel overdragelse af magt til internationale fora, især i skikkelse af EU. Europarådets menneskerettighedsdomstol og FNs-konventioner. Denne bestræbelse kan ses som modsætning til fascismens globale aspirationer, men det afgørende overnationale element er ens. For det enkelte landes menige folk betyder det i begge tilfælde, at man får mindre at skulle have sagt, og at alle mulige interesser end hverdagensnære bliver afgørende for politikernes prioriteringer. Som det hedder i lærebogen Statsret (2. udgave 2016) "I virkelighedens verden kan man sige, at det danske statstyre er mere bundet af de nævnte traktatmæssige forpligtelser end af grundloven. Grundloven lader sig trods alt ændre af de øverste danske statsorganer i sammenarbejde med vælgerbefolkningen, mens dette ikke er tilfældet for traktaterne. "
Denne udvikling finder sted, hjulpet frem af vældige, ensidigt fordelte ressourcer, en statsligt propaganda-apparat og offentlige betale medier på den ene side, og på den anden side negativ magtudøvelse, repression: stadigt flere forbud, kriminaliseringer og censur, ikke mindste på internettet, af de for eliten ubekvemme standpunkter, som det også var velkendt i 30erne. I starten, da man ikke var så dygtig til denne strategi, gik man mere plumpt og gennemskueligt til værks, således blev EU's prominente ensretnings-bestræbelser direkte navngivet "overvågningscenter". Symptomatisk ændrede det senere navn til "Agentur for grundlæggende rettigheder", da det første navn var for gennemskueligt. Således udtrykker liberalfascismen sig stadig mere subtilt og i tilstræbt positive betegnelser, når varens skal sælges, hvilket kun gør kritisk analyse a sagens kerne stadigt mere tiltrængt, for der er tale om samme bestræbelse. Det er, som vist, adskillige røde tråde fra 20ernes mondæne fascismebeundring, 30ernes Stalin-fasci-nation til såvel 68'ernes som til nutidens overmodne ungdomsoprørere ved magten, hvor de har lært at tilsidesætte sødestoffer til stadig samme vare og at pakke den ind i lokkende slik papir, så folket spiser den frivilligt.
Hans Magnus Enzenberger skriver således rammende om EU's styreform, der historisk er uden sidestykke: "Det originale ved den er, at den ikke bruger magt. Den går på listsko. Den lader, som om den her hensynsløs menneskekærlig, den ønsker det bedste for os. Som en omsorgsfuld værge går den op i vores sundhed, vores opførsel og vores moral. Den kunne ikke drømme om at gå udfra vi selv ved hvad der er bedst for os. Der er ikke tale om et folkefængsel men en opdragelses anstalt der føler sig forpligtet til at føre et venligt, men strengt opsyn med sine plejebørn"
Som for fascismen bliver de menige landsmænd for nutidens politikker blot brikker i et større projekt. Man "tænker globalt" og kan kun appellere til de menige borger om at holde ud, indtil den lyse fremtid indfinder sig. Ultimativt vil man som fascisterne skabe et nyt menneske, denne gang blot befriet for de angivelige fordomme, som fascisterne omvendt gjorde til en dyd. Men spejlbilleder har det med at være ens. Idéen om, at statsmagten både kan og skal bruge magt til at fremme det "gode", hvad det end er efter dagens mode, ubegrænset af principper, er en rød tråd mellem ægte fascisme og liberalfascisme. Ja det herskende lags rent politiske konsensus er så bred, at der ligesom under totalitarismen (og tilbage til de typiske træk ved Inkvisitionen) er tale om, at anklager og dommer er den samme- idag ikke fysisk i samme person, men står for forsvaret af det samme politiske program der gør vurderingen af "racisme"-sager til forudsigeligsag. At menneskerettigheder under den igangværende verdensmagterskamp i sådanne sager reelt er blotte partsindlæg, anerkendes ikke. Hvilket også fremgår af, at selverklærede eller angiveligt nationalister eller racister får deres klager over ytringsfriheden afvist ved menneskerets-instanster. Som W. August Mayer bemærker i sin bog Islamic Jihad, Cultural Marxism and The Transformation of the West (2016) om Europas love mod "hate-speech", er det i særdeleshed ironisk, "at en drakonisk kontrol der er næsten er på nazi-niveau" er blevet bragt frem som en metode for at forhindre hagekortsets genopståen. Denne tendens er under stadig øgning, tommelskruerne strammes dag for dag. I August 2017 blev det opgjort at antallet af såkaldte racismedomme i Danmark for fordoblet gennem de seneste to år.
Når masseindvandringen apologeter medgiver, at det multikulturelle samfund i overskuelig fremtid bliver konfliktfyldt og omkostnings-tungt, men at det at efter et par generation falder til ro på et nyt og højere niveau, er det også at ligne fascisternes brug af de nuværende generationer som kanonføde for at skabe tusindsårs-riget - der efter al erfaring aldrig indfinder sig.
Alternativet til dette er ikke svært at udpege, for er ret identisk med alt det, nutidens liberalfascister har travlt med at udpege som fascisme. Med et pænere dansk udtryk Morten Koch-samfundet, der selvsagt er en idyllirsering, men dog langt mere attråværdigt ideal end den grænseløse og overnationale stræben, som ofte kaldes en uundgåelig udvikling - skønt det er både økonomisk og menneskeligt umuligt.
At mennesket uhjælpeligt er lokalt og geografisk forankret, samt gruppemæssigt variabelt i uforliglig grad er en grundsandhed, hele den vestlige politiske bestræbelse siden 1945 har søgt at flygte fra, ikke mindste ved at stemple disse grundtræk, som har har været bestemmende i næsten al hidtidig verdenshistorie - og stadig er det uden for vesten - som "fascistiske". Skønt fascismen bestræbelser altså netop var den typisk moderne at ville skabe et nyt menneske, ligesom efterkrigsteneragionerne har forsøgt det i en anden - men principielt beslægtet - retning.
Den tredje vej er selvfølgelig at acceptere mennesket, som det er i sin begrænsethed og praktiskhed og lade det moderne samfund hvile på hensyn hertil. Gode hegn giver gode naboer, mens tvangs opdragelse til tolerance fører til ulyksalige modreaktioner: Historiens velkendte ulidelige penduludsving der skyldes de tilbagevendene, overdrevne forbedringsforsøg, der i virkeligheden brolægger vejen til helvede. Frem til Den Franske Revolution var verdensforbedrerne iklædt religiøs klædebon, derpå sekulært-politiske, i det mindste på facaden, men fællesnævneren har altid været foragten for for givne menneskers forskellighed. Alle skulle bringes til at tro det samme. Korstog, jihad, kommunisme og nazisme har langt mere at nikke genkendende til nutidens liberalfascister - fra internationale socialister til neokonservative demokratikrigere - end i nutidens udskældte "populister" eller nationalkonservative, som ikke kræver opslutning om nogen universel utopi. Af de globale utopister beskyldes populisterne selvfølgelig for omvendt bare at gå ind for en national utopi. Det er dig at skabe en stråmand, som er svær at genkende i populisternes pragmatiske argumentation, som blot udfolder sig på bevidstheden om, det lokale samfund med historikeren Crisptoher Laschs ord er "det eneste sande paradis". Hvilket er nærmere Dan Türells hyldest til hverdagen end en stræben efter et fremtidigt globalt lykkesamfund.
submitted by B1tchassniglet88 to scandinavia [link] [comments]

binäre optionen hütchen strategie - binäre optionen ... KIXX - YouTube CFD Trading Strategie - Bullpower Template - YouTube 15 Minuten Trend Hunter Strategie  Tradimo hütchen strategie binäre optionen - binäre optionen ...

Diese Tendenz, einem Trend am Aktienmarkt zu folgen, hat es bis zur Börsenweisheit gebracht: „The trend is your friend.“ Mit dieser Kreditkarte bleiben Sie immer liquide. Das Risiko: Der Momentum-Crash. Die Momentum-Strategie wurde über die Jahre in mehreren Studien untersucht – und häufig bestätigt. Demnach erzielen Momentum-Aktien oft eine Überrendite im Vergleich zur Performance ... Das kluge Spiel mit der Tendenz und das optimieren der vielleicht selbst erfundenen Strategie ist ein wichtiges Vorgeben um auf Dauer kleine Gewinne zu erwarten. Bricht der Spieler sein Roulette System im richtigen Moment ab, sichert er Gewinne und vermeidet diese wieder zu verspielen. Wann er abbricht ist abhängig von den Wellenbewegungen, die bei vielen Strategien unterschiedlich sind. Auch ... Rund 1,6 Millionen Menschen in Deutschland sind dement, Tendenz steigend. Mit einer neuen Strategie sollen sie und ihre Angehörigen stärker unterstützt und die Erkrankung entstigmatisiert werden. Die Short-Strategie Unter dem Fachbegriff »Shorten« versteht man, auf einen Kursrückgang zu setzen. Im Prinzip haben Sie an den Börsen zwei Möglichkeiten: Satisficing-Strategie wählt: (1) die Schwierigkeit der Aufgabe, (2) die kognitive Fähigkeit und (3) die Motivation des Befragten die Aufgabe zu erfüllen (vgl. u.a. Krosnick et al., 1996; Krosnick, 1999b). In diesem Beitrag werden die bekanntesten Typen von Antworttendenzen in standardisierten sozialwissenschaftlichen Umfragen behandelt. Diese sind soziale Erwünschtheit (Kapitel 2.1 ...

[index] [4983] [1743] [4305] [2641] [3778] [2786] [64] [7575] [4182] [1612]

binäre optionen hütchen strategie - binäre optionen ...

Eine gute Tradingstrategie für das Daytrading auf kleineren Timeframes Die Trend-Hunter-Strategie ist eine Strategie mit einem schnelleren Tempo als Strategien in einem täglichen Time Frame. Sie ... KIXX Strategy in Communication is een strategisch marketing- en communicatiebureau. Wij brengen een doordachte strategie in uw communicatie. Dat wil zeggen... Skip navigation Sign in. Search Profitability up to 90% hütchen strategie binäre optionen - binäre optionen hütchen strategie einfacher traden. bi... Skip navigation Sign in. Search. Loading... Close. This video is ... Profitability up to 90% binäre optionen hütchen strategie - binäre optionen hütchen strategie 60 sekunden. binäre ... Skip navigation Sign in. Search. Loading... Close. This video is ...

#